Valborgsaften 2021

 Valborgsaften er aftenen før 1. maj. Navnet henviser til den engelske nonne og abbedisse Sankt Walpurga (død 779), som var på mission i Frankerriget. Hendes navn er fordansket til Valborg.
På den aften våger man for ikke at blive overlistet af de underjordiske kræfter. Man tænder fx bål på højene. Nogle steder blev majstangen rejst. Den er en høj mast pyntet med kranse, frisk bøgeløv og farvede bånd og er symbol på sommerens frugtbarhed.
Traditionerne går tilbage til førkristen tid, hvor både de keltiske og germanske folk fejrede overgangen fra vinter til sommer på denne aften. Først sent kom forestillingen om en heksesabbat ind i folketroen. I Danmark (især i Jylland) mente man, at heksene red til Tromsø kirke – der regnedes som tæt på grænsen til hedenskabet. I Tyskland var det Bloksbjerg, der var målet for heksene.
Det var også en hedensk skik, at valborgsbålene ikke måtte tændes med almindelig ild, men kun med vild ild. Den kunne kun skaffes på den ældgamle måde: Ved gnidning af to stykker træ mod hinanden. Denne ild benævntes i alle germanske lande med et beslægtet ord: Nødild, I det mellemsvenske område Dalarna er det endnu skik at springe gennem valborgsbålet.
I Tyskland regnes skikken at stamme fra keltisk tid, hvor man tændte halvårsfesternes hellige bål på samme måde. Kirken blev tidligt opmærksom på denne hedenskab og forbød på kirkemødet år 742 de kristne tyskere at tænde de ugudelige bål.
Hvordan denne tradition nu er opstået i Selde:
2013 ankom kunstnerne Birgitte Kristensen og Lene Noer sammen med nogle masterclass-studerende til Selde.  Birgitte så det udslidte hus Skivevej 13, og kunne se, at det kunne omdannes til en sokkel med rødderne i fortiden og til en platform for fremtiden.
En af de masterclass-studerende, Karen Birk Bunten, blev grebet af tanken om at genoplive en af de gamle folkefester nemlig Valborgsaften.
I det meste af et år arbejdede hun på at samle kendskab til traditionen, til Fursundegnen, til befolkningen og tilrettelægge en stor fejring, der skulle afsluttes med bål på 6 baunehøje. Skulpturen kom ved samme lejlighed til Selde, og her har hun været siden. Hun er netop kommet ud af sit vinterhi omme i Tømmerladen.
30. april 2014 fejrede Selde og omegn for første gang Valborgsaften med deltagelse af rigtig mange mennesker. Der var optog med pyntede køretøjer, koncerter i skolen, i kirken, optog gennem byen, suppeservering, fortællinger osv. En fantastisk begivenhed, som fortjener udtrykket: BEGEJSTRINGSBEGIVENHED.
Hvert år siden 2014 har vi på forskellig vis fejret Valborgsaften, de fleste år med deltagelse af Karen Birk Bunten. Valborg deltager hvert år.
Karen sender os mange hilsner og tilføjer, at hun er meget beæret og glad for, at vi er med til, at hendes ønske om at få liv i den gamle tradition, er gået i opfyldelse.

I Danmark er årets store båldag som bekendt sankthansaften, en mindedag for Johannes Døberen og midsommerfejring i ét. Hvad færre dog ved er, at valborgsaften engang var den store traditionelle båldag i Danmark. Sverige og Tyskland fører dog stadig stolt traditionen videre hvert år d. 30. april.
”Vi elsker vort land/men ved midsommer mest”. Hvert år d. 23. juni gjalder Holger Drachmanns vers udsat for Shu-Bi-Dua’s melodi, gennem Danmark, mens bål af knastør kompost og haveaffald knitrer på mangt en lokal plæne. Heksene skal brændes af og sendes til Bloksbjerg, og solhvervet skal fejres.
Det samme gør tyskerne og svenskerne, men ikke på sankthansaften. Hos dem er båldagen nemlig Valborgsaften d. 30. april, og ligheden mellem de to aftener er ikke et tilfælde. Det var nemlig også en dag, der engang fejredes i Danmark, og hvad få ved er, at mange af de traditioner og skikke, vi forbinder med Sankthansaften, oprindeligt stammer fra denne dag.
Lang historie kort
Ligesom Sankt Hans, er bagrundshistorien for valborgsaften en spøjs pærevælling af kristendom, hedenskab, folklore og moderne folkefest.
Navnet Valborg stammer fra den engelske helgeninde Sankt Valborg (på engelsk Walburga, deraf det tyske navn Walpurgisnacht) -  en prinsesse og senere kristen missionær og nonne, der levede i 700-tallet.
Aftenen er fastsat ud fra datoen, som Sankt Valborg blev helgenkåret på, d. 1. maj 870.
Denne dato faldt tilfældigvis sammen med forårsfesten, der oprindeligt blev fejret af hedenske kulturer i anledningen af overgangen fra vinter til sommer. En fest, der i øvrigt stadig fejres i visse steder af verden under et andet navn, nemlig Maj Dag.
Heksene kommer!
Centralt for valborgsaften er, ligesom til sankthansaften, bålet. I gamle dage var det en tradition, at bålet skulle tændes med ”vild ild” - dvs. ild, der blev skabt ”naturligt” via den oldgamle metode: at gnide to stykker træ mod hinanden.
Valborgsbålet er formentlig det, der ligger til grund for, at vi har bål på sankthansaften. For også på valborgsaften var bålets funktion at skærme for onde ånder. Det gjaldt især hekse, der i den tyske folklore mentes at være særligt aktive denne nat, hvilket også er grunden til, at aftenen flere steder også kaldes "heksenatten”. Heksenes mødested var ifølge folkemyterne netop Bloksbjerg, Nordtysklands højeste bjerg, hvilket forklarer den danske talemåde. Det er altså også herfra, at den danske tradition med at brænde heksen kommer fra.
Fejringen i dag
I dag er der ikke meget religion og overtro tilbage i fejringen af valborgsaftenen, som det også er tilfældet med Sankthansaften herhjemme. Men bålet er naturligvis stadig i centrum, ligesom der synges lejlighedssange og danses. Som det også hører sig til ved andre officielle festdage, er der desuden gjort noget ekstra ud af mad og drikke, og de unge benytter typisk anledningen til at feste hele natten.
Og så er det tilmed også en flagdag i Sverige, da Kong Carl Gustav har fødselsdag netop denne dag.
 


 
 
 

 

 

Sponsorer

Projektet er støttet af Region Midtjylland gennem projektet "Selde som fremtidens landsby"

Vi bruger cookies, ved at du klikker dig videre til næste side, acceptere du hjemmesidens brug af cookies.
Du kan også acceptere cookies ved at klikke her