Referat af generalforsamling for Foreningen for Fursundegnen 17.2.2026
Oplæg ved Ole Nannerup og Bo Futterup
Generalforsamling
A. Valg af dirigent
Johann Knickrehm
B. Valg af referent
Birgitte Haahr
C. Formandens beretning
Endnu en gang velkommen til denne generalforsamling. Vedtægterne siger, at der skal afholdes generalforsamling senest i marts måned. Tak for at I har gjort den beslutningsdygtig.
Året 2025 har været et år med få aktiviteter, som Foreningen selv har stået for eller har haft ansvar for, men har dog også deltaget i andres aktiviteter. Kronologisk var det første der skete i året afholdelse af generalforsamlingen. Der blev valgt 2 personer, nyvalg af Anne, der tidligere har været formand, og genvalg af mig (Johan). Vi konstituerede os med mig som FM og Sognepræst Birgitte som NF og sekretær og Maskinhandler Karsten som Kasserer, samt Anne som bestyrelsesmedlem. Senere på året omorganiserede vi os, så Anne blev næstformand og Birgitte forblev på Sekretærposten. Der er plads til endnu 1-2 i bestyrelsen. Marinus blev genvalgt som suppleant. Einar Trie og Ole Nannerup blev også genvalgt som Revisorer. Regnskabet blev godkendt, og denne gang helt uden bemærkninger.
Også I dette år har der naturligt været megen fokus på nedlæggelsen af skolen og hvad dette medfører. Det er ofte til behandling i bestyrelsen.
Økonomien har været i orden i år, Kassereren kommer ind på detaljerne, men en omsætning på over 50.000 kr., med et overskud på 16.000 kr. og dermed øges den lille formue til mere end 30.000 kr. Det er fint for en så lille forening. Det er Karstens regnskabsdame der løser bogføringen. Udgifterne er primært brugt til et foredrag, til INFO-skærmene i Junget, Åsted, Selde og Thorum, samt deltagelse i Skive kulturfest med bl.a en koncert på Cirkusfabrikken.
Medlemstallet er stabilt, og det er godt. Især at erhverv og forenings medlemskaber giver et godt grundlag for tværfaglige aktiviteter. Det vil dog være godt med endnu flere medlemmer. Det er et fokus område i dette år, foreningen ønsker flere medlemmer.
Aktiviteterne har desværre været beskedne, men det blev da til valborgsaften, kulturarrangement og et vælgermøde, der alle var velbesøgt.
Årshjulet er vor hjælp til at sikre at foreningen er med hvor det sker. Driving dinner blev ikke afholdt sidste år, men vi prøver igen. Håber det bliver bedre i år, det er Thorums tur.
Vi har også igen i år, været aktive i affaldsindsamlingen på Fursundegnen.
Vi har stadig et ønske om at lave en ”Folder for Fursundegenen”, men dette arbejde er sat i bero. Der mangler billeder og tekst fra de lokale. Alle bør give et bidrag, både private, offentlige og erhvervslivet.
ViKan gruppen, som er en initiativgruppe, har i år ikke haft aktiviteter, men økonomi til gruppen er kanaliseret igennem foreningen.
Der er ikke kommet forslag til denne generalforsamling, så det bliver et hurtigt punkt.
I det kommende foreningssår vil jeg gerne, at der er ekstra fokus på følgende:
- Håber flere foreninger vil benytte muligheden for at anvende foreningens CVR nummer når der ansøges om støtte til projekter eller særlige aktiviteter.
- Vi vil ønske at flere giver bidrag til hjemmesiden og INFO-tavlerne, da det er et godt sted at informere om lokale tiltag. Det skal dog siges at der i året har været udfordringer med INFO-tavlerne, men vor dygtige WEB-master klarede skærene.
- At foreningen vil øges med mindst 10 yderligere medlemmer, det være sig privat, foreninger eller virksomheder. Vi må huske de nytilkomne og alle er velkomne. Vi vil lave opslag for hvervning, både på vores hjemmeside Fursundegnen.dk, på Facebook og på INFO tavlerne.
Bestyrelsesarbejdet kan være svært, grundet min for tiden udenlandske bopæl. Men det går jo, så derfor tak til Karsten for regnskab, som han er ansvarlig for, Tak til Anne for de god forslag og er nu NF og tak til Birgitte som gerne støtter op når hendes tid tillader det. Også en stor tak til Einar for sin aktive indsats for bestyrelsen, trods han slet ikke er valgt.
Der har været afholdt et antal bestyrelsesmøder, og der har været meget kontakt over internettet i Bestyrelsen. Jeg vil derfor takke Marinus og Einar, der møder op når der indkaldes, for det store arbejde og støtte til bestyrelsen som de udfører. Hertil en tak til Karin for arbejdet som WEB-master og opdatering af Infotavler. Også en tak til revisorerne for gennemgang af regnskabet. Jeg vil også rette en tak til Karstens regnskabsdame. Håber Karsten vil overbringe min store tak for hendes gode og store indsats for foreningen.
Fremtiden er svær at spå om, men jeg siger tak for, at foreningen stadig består. For hvis den forsvinder, vil den efterlade et tomrum som ikke vil være muligt at dække.
Der vil være (kaffe, Franskbrød med ost ) og kage til alle, så vidt jeg er orienteret.
Tak til oplægsholderne, gerne mere debat under kaffen.
Johan A. J. Knickrehm
D. Regnskab
Regnskabet er godkendt uden bemærkninger. Der er i år et lille overskud på 16.086,83 kr.
Der opfordres til at udbrede kendskabet til at man som medlem af foreningen kan bruge cvr
E. Godkendelse af fremtidig indsats
Valborgsqaften
Driving Dinner
Valgmøde i forbindelse med folketingsvalg
Fursundmesse
Udbredelse af kendskab til Foreningen for Fursundegnen – både i forhold til, hvad foreningen er og hvad man får for medlemskab.
Årshjul til offentlig brug
F. Indkomne forslag
Ingen indkomne forslag
G. Fastsættelse af kontingent
Personligt: 75
Husstand: 150
Erhverv: 500
H. Valg til bestyrelsen og suppleanter
Bestyrelsen genopstiller: Johann Knickrehm, Anne Berggren, Karsten Svenningsen, Birgitte Haahr
Ejnar Trie vælges ind i bestyrelsen
Marinus Knudsen vælges som suppleant
I. Valg af to revisorer
Ole Nannerup og Bo Futterup
J. Evt.
Lisbeth Bundgaard og Pia Balling har sørget for at søge penge hjem til en fest i forbindelse med Skives købstadsjubilæum.

Projektet er støttet af Region Midtjylland gennem projektet "Selde som fremtidens landsby"