Emiliehøjene

Emilie Demant Hatt – En vildfugl i dansk kunst

 

En fortælleforestilling af og med Dorte Futtrup.
Jeg ved godt, at jeg maler som et mandfolk –
Sådan udtrykte den ekspressionistiske maler Emilie Demant Hatt (1873 – 1958) sig om egen malerkunst.
Gennem sansemættet mundtlig fortællekunst portrætteres denne særegne kunstner levende og nutidigt.

Emilie blev født i Selde på Salling og uddannet ved Kunstakademiets Kunstskole for Kvinder i København. I 1903 udstillede hun første gang på Charlottenborg.
Hun var ungdomskæreste med Carl Nielsen, som komponerede flere musikstykker til hende.

Emilie lærte sig samisk, bosatte sig i en periode i Lapland og levede som nomade.
Her blev hun fødselshjælper for samernes første forfatter Johan Turi – og økonomisk bistået af malmkongen Hjalmar Lundbohm.

Selv forevigede hun samernes levevis i ord, tegning og maleri.
Kort før sin død blev hun slået til Ridder af Den svenske Vasaorden.
I 1940 modtog hun Artur Hazeliusmedaljen for sin banebrydende indsats for samerne.

Med ægtemanden, kulturgeografen Gudmund Hatt, rejste hun verden tynd – altid med sin skitseblok ved hånden.
Hans sympati for samarbejdspolitikken under Besættelsen kom til at koste ægteparret dyrt.

Efter Emilies sidste udstilling på Charlottenborg i 1949 advarede en anmelder mod at glemme hende.
En vildfugl flakser over dansk kunst, skrev han.

Emilie Demant Hatts værker findes fortrinsvis på Skive Kunstmuseum og Nordiska Museet i Stockholm.

http://historisksamfundskive.dk/images/sampledata/EmilieDHattSommer.jpg 

Sommermorgen i Lapland  (Skive Museum

Sponsorer

Projektet er støttet af Region Midtjylland gennem projektet "Selde som fremtidens landsby"

Vi bruger cookies, ved at du klikker dig videre til næste side, acceptere du hjemmesidens brug af cookies.
Du kan også acceptere cookies ved at klikke her