Emiliehøjene

Emilie Demant Hatt – En vildfugl i dansk kunst

 

En fortælleforestilling af og med Dorte Futtrup.
Jeg ved godt, at jeg maler som et mandfolk –
Sådan udtrykte den ekspressionistiske maler Emilie Demant Hatt (1873 – 1958) sig om egen malerkunst.
Gennem sansemættet mundtlig fortællekunst portrætteres denne særegne kunstner levende og nutidigt.

Emilie blev født i Selde på Salling og uddannet ved Kunstakademiets Kunstskole for Kvinder i København. I 1903 udstillede hun første gang på Charlottenborg.
Hun var ungdomskæreste med Carl Nielsen, som komponerede flere musikstykker til hende.

Emilie lærte sig samisk, bosatte sig i en periode i Lapland og levede som nomade.
Her blev hun fødselshjælper for samernes første forfatter Johan Turi – og økonomisk bistået af malmkongen Hjalmar Lundbohm.

Selv forevigede hun samernes levevis i ord, tegning og maleri.
Kort før sin død blev hun slået til Ridder af Den svenske Vasaorden.
I 1940 modtog hun Artur Hazeliusmedaljen for sin banebrydende indsats for samerne.

Med ægtemanden, kulturgeografen Gudmund Hatt, rejste hun verden tynd – altid med sin skitseblok ved hånden.
Hans sympati for samarbejdspolitikken under Besættelsen kom til at koste ægteparret dyrt.

Efter Emilies sidste udstilling på Charlottenborg i 1949 advarede en anmelder mod at glemme hende.
En vildfugl flakser over dansk kunst, skrev han.

Emilie Demant Hatts værker findes fortrinsvis på Skive Kunstmuseum og Nordiska Museet i Stockholm.

http://historisksamfundskive.dk/images/sampledata/EmilieDHattSommer.jpg 

Sommermorgen i Lapland  (Skive Museum

Sponsorer

Projektet er støttet af Region Midtjylland gennem projektet "Selde som fremtidens landsby"