Håndboldklubber samarbejder

30-10-2013

Fursund IF har indledt et samarbejde med Sundsøre HK i et forsøg på at styrke de lokale hold både hvad angår sportslige udfordringer og deltagerantal.
Samarbejdet får navnet Fursund/Sundsøre Håndbold.
Baggrunden er, at de små årgange gør det sværere at samle hele hold i de enkelte klubber, men når klubberne som nu går sammen, er det muligt at stille med mange flere hold fuldtalligt.
Gode busforbindelser og tilpasning af trænings- og kamptidspunkter får det hele til at gå op i sidste ende.
Hjemmekampene spilles hver anden gang i Fursund Hallen.
Samarbejdet gælder fra U10 og op til seniorerne.

Sponsorer

Projektet er støttet af Region Midtjylland gennem projektet "Selde som fremtidens landsby"