Præmiering af kunstudstilling i Skulpturlandsby Selde 2016

Kunst i Selde
27-10-2016

Skulpturlandsbyen Selde har for tredje år i træk arrangeret en udstilling af værker i det offentlige rum.

Det særlige ved årets udstillingsformat er kunstnernes engagement i stedet, hvor de i en periode på tre uger flyttede ind og forholdt sig til konteksten i udviklingen af deres værker. Kunstnernes eksperimentelle og radikale tilgang til værkudviklingen blev en form for åbent laboratorium, hvor værkerne blev skabt i en dialog med lokalsamfundet.

Kunstnerne bag årets udstilling i Selde har arbejdet med en involverende og kollektive proces, der har udvidet udstillingsformatet til også at inkludere selve værkproduktionen med et mobilt skulpturstøberi.

Bronzestøberiet ved Peter Jensen deltog i processen med stor håndværksmæssig ekspertise og støtte i den kunstneriske proces med støbningen af aluminium udført på stedet.

For den kollektive arbejdsproces med plads til vidensdeling på tværs af generationer og med fokus på den håndværksmæssige eksperimentelle tilgang præmieres udstillingen i Selde.

De deltagende kunstnere er:

Tina Maria Nielsen, Heine Kjærgaard Klausen, Marianne Jørgensen, Marianne Hesselbjerg, Julie Bitsch, Julie Stavad, Sara Willemoes Thomsen, Peter Olsen, Hartmut Stockter og Mathias Sæderup. Samt de to kunstelever Siska Katrine Jørgensen og Tora Schultz Larsen.

Udstillingen præmieres med 100.000 kr. af Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst.

 

 

 

 

Sponsorer

Projektet er støttet af Region Midtjylland gennem projektet "Selde som fremtidens landsby"

Vi bruger cookies, ved at du klikker dig videre til næste side, acceptere du hjemmesidens brug af cookies.
Du kan også acceptere cookies ved at klikke her