Sten foredrag

Foredrag
Fra: 07-03-2018 - 19:00
Til: 07-03-2018 - 21:45
Pris: 30 kr.

Vi ser på sten

Vel mødt til en spændende og interessant aften

Onsdag den 7. marts kl.19,00 i Fursundhallen i Selde

Danmark har ingen bjerge, men masser af sten ført hertil med isen i forbindelse med istiderne. Efterhånden som isen smeltede, dukkede stenene op og med påvirkning af vind og vejr vil der til stadighed dukke sten op.

Mange af de tilførte sten er gennem årtusinder blevet brugt til gravmæler og diverse bygningsværker. Der er blevet hugget i sten og fremstillet motiver med mere eller mindre forståelige budskaber, ligesom runestenene har givet vigtige meddelelser

om menneskers trang til at sætte sig spor.

Den 7. marts vil der i Fursundhallen, Selde blive lejlighed til at se en række billeder af sten og skulpturer her fra Nord – og Østsalling. Med udgangspunkt i Lokalhistorisk kalender 2018 vil vi se og snakke om værkerne. Målet er, at vi får mere viden om vores egn og måske får lyst til at opsøge værkerne på deres hjemsted.

Billedmaterialet vil strække sig over mange tusinde år. Fra den indmurede stenmaske i muren på Lyby Kirke over mindetavler, gravsten til de sidst tilkomne skulpturer rundt i hele området og helt aktuelt  i Skulpturlandsby Selde og Grasslands dvs. Junget, Thorum, Åsted, Selde.

Vi starter med at se værker fra Fur, fortsætter dernæst efter tur med de forskellige sogne, det vil sige, vi tager en tur fra Fur i nord til Lyby i syd.

Aftenen arrangeres af Foreningen Fursundegnen i samarbejde med Lokalarkivet.

Håbet er, at det vil blive en aften med repræsentanter fra hele egnen, så vi i fællesskab kan glæde os over den righoldige mængde af seværdige sten og skulpturer egnen byder på.

 

Kontaktperson

Foreningen For Fursundegnen

Sted

Fursundhallen

Jungetvej, Selde
7870 Roslev

sten
Sponsorer

Projektet er støttet af Region Midtjylland gennem projektet "Selde som fremtidens landsby"

cookie ikon

Vi bruger cookies, ved at du klikker dig videre til næste side, acceptere du hjemmesidens brug af cookies.
Du kan også acceptere cookies ved at klikke her