Kulturpris-festlighed

Festdag
Fra: 25-06-2019 - 15:00
Til: 25-06-2019

Hovedprisen af Den Midtjyske Kulturpris 2019, kaldet ”Partnerskaber for Handling”, blev tildelt Skulpturlandsby Selde og alle dens borgere ved åbningen af festivalen GENOPDAG KULTUR den 31.maj i ARoS i Aarhus.

Derfor inviterer ”Skulpturlandsby Selde” alle i Selde og alle andre interesserede fra nær og fjern til en lille fest på Da Winti om eftermiddagen tirsdag, d. 25.juni.

Skive Kommunes kulturkonsulent Louise Top Rasmussen vil på vegne af Skives borgmester, som er til byrådsmøde den dag, overrække daglig leder og kurator Marianne Jørgensen blomster og ønske os alle tillykke med prisen.

Der er forberedt et lille fælles program for arrangementet, som betyder at Juryens begrundelse for valget af Skulpturlandsby Selde vil blive læst op, forskellige deltagere vil holde korte taler, der vil være en fælles gættekonkurrence om kunst i Selde – og naturligvis drinks og snacks til alle.

Kontaktperson

Skulpturlandsby Selde

Sted

Da Winti

Furvej 14, Selde
7870 Roslev
21728772

www.dawinti.dk

Sponsorer

Projektet er støttet af Region Midtjylland gennem projektet "Selde som fremtidens landsby"

cookie ikon

Vi bruger cookies, ved at du klikker dig videre til næste side, acceptere du hjemmesidens brug af cookies.
Du kan også acceptere cookies ved at klikke her