September 2020

Nyhedsbrev  ang. kunst  m.m.  aug.  2020

Sidste søndag den 16. august blev jeg total optaget af, hvad der foregik for enden af min vej. På marken var adskillige traktorer, store vogne og en kæmpestor mejetærsker i gang med at høste årets sidste korn.

Sikke en aktivitet, sikke en præcision, sikke en præstation. Solen skinnede, kornet lyste som guld. Fascinerende moderne høst.

Tankerne gik tilbage til min egen barndoms høst, men også til tiden fra oktober til jul 2017, hvor den omtalte mark var baggrund for billedkunstner Jette Gejls store videoværk: Intervowen landscapes.

I vækstsæsonen i 2017 havde Jette i marken fulgt og filmet arbejdet hos 4 landmænd, hvor der blev kørt med de forskellige maskiner i deres vanlige virke i forhold til årets gang. Det hele blev til en video, der i de dunkle og mørke timer okt.-nov. og dec. kørte på en kæmpestor skærm ved siden af den gamle lade på Østerled. Selve videoen var så lang, at det altid var spændende at se, hvor på året man befandt sig.

I udstillingsperioden gav videoen mange mennesker en enestående oplevelse af og indsigt i landmændenes arbejde, det arbejde, der udfolder sig lige omkring Selde og ude i det store landbrugsland.

Siden er videoen blevet vist mange steder i landet bl.a. steder i Rundetårn, men ingen steder har det kunnet være så godt og oplevelsesrigt som på overgangen mellem landsbyen og det dyrkede land. Videoen har med sin tur rundt i landet været med til at åbne tilskuernes øjne for det arbejde, der udføres af landmændene i det danske land.

               10 år

Den 25. august 2010 blev alle seldeborgerne inviteret af Skive kommune til et borgermøde i det næsten nyåbnede Da Winti. Programmet for aftenen var at lodde stemningen for igangsættelse af et byfornyelsesprogram for Selde. De mange forslag der kom frem i løbet af aftenen viste en stor iver og interesse for at indgå i et arbejde til fornyelse af området.

 

Nu er der gået 10 år og ønskelisten, der blev opstillet den 25. aug. 2010 er stort set blevet opfyldt. Ønsket om at have kunst som den røde tråd i arbejdet er til fulde blevet indfriet og tager nu form som Skulpturlandsby Selde. Rundt i byen findes mange kunstværker. Derudover har kunsten lagret sig som begivenheder, oplevelser, møde med kunstnere.

 Det første kunstværk, der blev opført, var et værk, der talte lige ind i debatten om Den rådne banan, de uddøende landsbyer osv. Det skete i form af nedrivning af et udtjent hus og opbygning af en Sokkel på  grunden til det nedrevne hus. En sokkel med rod i fortiden og med afsæt til fremtiden.

Det har været meget spændende år og med byens status som platform for kunst i det offentlige rum er vi med i arbejdet for at bringe kunsten ud, hvor folk færdes, og hvor kunst kan være med til at berige tilværelsen for bosiddende og besøgende.

Coronaen var medvirkende til, at efterårets projekt Kunstnermøde mellem en række kunstnere og skoleelever i Nordøstsalling er blevet udskudt til foråret 2021. Det bliver spændende at følge det projekt.

 vrigt bliver det spændende at se, hvordan Gartnergrunden i løbet af efteråret vil omdanne sig til mere og mere at være en skulpturhave.

 

 

Margrete Møller                                                                                                                                   Selde 25. august 2020

Skivemødet

 

 

Årets kulturarrangementer er i høj grad blevet præget og dæmpet af Coronaen. Kulturmødet på Mors blev som noget nyt gennemført digitalt. Fredag og lørdag den 4. og 5. september gennemføres Skivemødet  men i en anden form end tidligere. Centrum for arrangementerne bliver Jenle, der efter alle kunstens regler bliver indrettet, så der ikke bliver plads til coronasmitte

 

 

En bus, der om fredagen fører passagererne en tur rundt i Salling, kører på sin vej til Fur gennem Skulpturlandsby Selde. Turen er tænkt som en appetitvækker. Få en smagsprøve – kom igen.

 

Fredag 14,30 til 15,30 på Jenle vil vores kurator og billedkunstner Marianne Jørgensen være med på Kulturel iværksætteri- sporet i jagten på Det kreative og lokale iværksætteri ført an af Christian Have.

14.30 // Det kreative og lokale iværksætteri v/Christian Have

Vi går på jagt efter, hvad det er, der skal til for at starte, tro og gennemføre en “vild ide”. Hvad er det for et mod, en entreprenørånd, en kreativitet, der skal mobiliseres? Er der fordele på landet i forhold til metropolen? Såfremt hvilke?

Peter Aalbæk som skabte et af de mest succesfulde filmselskaber i Danmark Zentropa og hele Filmbyen i Hvidovre, er en “Løvens Hule” dommer samt midtpunkt, og vil kommentere de forskellige cases, vi præsenterer og vil selv fortælle om sit seneste projekt: At bygge en ny “gammel” landsby ved Herfølge til 3-4000 indbyggere, fremtidens by, kalder hans det.

Herunder har vi to spor:

Sprit-sporet: Thy Whisky og Stauning Whisky.

Kulturel iværksætteri-sporet: Skulpturlandsby Selde og Restaurant Limfjordens Hus.

Tilmeld dig det kreative og lokale iværksætteri her

 

Her er en opfordring til at studere programmet for Skivemødet, se, vælg og tilmeld dig et eller flere af de spændende programpunkter.ative og lokale iværksætteri v/Christian Have

 

 

 

 

 

Sponsorer

Projektet er støttet af Region Midtjylland gennem projektet "Selde som fremtidens landsby"

Vi bruger cookies, ved at du klikker dig videre til næste side, acceptere du hjemmesidens brug af cookies.
Du kan også acceptere cookies ved at klikke her