Maj 2016

Nyhedsbrev ang. kunst med mere maj 2016

 

Siden den 18. sep. sidste år, hvor kunstværket: Selde Selected blev sendt ud i verden ved et festligt Bankoarrangement i Fursundsalen, har der været afholdt talrige forskellige arrangementer rundt i byen.

Selde er rig på mange mødesteder, og på nuværende tidspunkt er der foregået et eller andet med udspring i Samlemappen og postkortene i Seldeco, Da Winti, Selde Plejecenter, Fursundskole, Selde Børnehave, Fursundhallen og Smedjestuen. Brugsen har hele tiden været med, idet man for hver gang, man handler i Brugsen, kan få udleveret et kort. Som det fremgår af vedhæftede, vil Brugsen være særlig involveret i arrangementet den 22. maj, hvor vi mødes på Tømmerpladsen ved Tømmerladen bag Brugsen. Et rigtig dejligt område med masser af borde og bænke, og hvor vi kan se eksempler på gamle æblesorter, nyde skolens plantekasser og se på skoleskoven. Er det dårligt vejr, kan vi gå indenfor i laden.

Hele området bliver brugt i skolens udeskoleundervisning.,

Hjælp til med at sprede rygtet om sidste chance for at erhverve en samlemappe. Ved at møde op den 22. maj vil der være gode chancer. Det skal nok blive en hyggelig søndag eftermiddag, uanset om man kommer for at få en mappe, eller man kommer for oplevelsens og samværets skyld. 

Bemærk også ”den store byttedag” den 24. juni.

 

Mange tak til alle, der leverede blomster til SOKLEN den 19. april.  Blomsterne var med til at markere foråret, og senere kom de til at indgå i et overraskende kunstværk.

Festligholdelsen af Valborgaften startede kl. 14, en halv time efter regnen ophørte, og solen kom frem. Sange og taler på Soklen, procession med sang og trommespil ned for at hente Valborg, som ventede på sin kærre ved indkørslen til Selde, videre til Åndehullet, hvor et lille bål blev tændt, forårssange blev sunget, konkurrence, popcorn, flødeboller og som afslutning Karens Buntens oplæsning af Vølvens spådom gendigtet af Suzanne Brøgger. Fint. Mange tak til Karen for atter i år at inspirere os og være med til at festligholde Valborgaften.

 

Sponsorer

Projektet er støttet af Region Midtjylland gennem projektet "Selde som fremtidens landsby"

Vi bruger cookies, ved at du klikker dig videre til næste side, acceptere du hjemmesidens brug af cookies.
Du kan også acceptere cookies ved at klikke her