Fernisering Seldeco

Fernisering
25-06-2019

Pressemeddelelse:
Særlig udstilling i Seldeco i hele juli måned.
Fernisering søndag den 30. juni kl 15.00. – 17.00
Lene Noer, f. 1951 og opvokset i Skive, er uddannet på Århus Kunstakademi, skulptur og grafik, 1973 -78 og Art School, Graphic dep., Ill. State University, 1972 - 73. Lene har udstillet på adskillige gallerier og udstillingssteder i Danmark og i udlandet. Lene vil vise udpluk af sine grafiske arbejder, store akrylmalerier og kombinationer af grafik og akvarel.
Lene Noer er et kendt ansigt på Fursundegnen, fordi hun sammen med Birgitte Ejdrup Kristensen er tovholder på det borgerinvolverende kunstprojekt ’Grasslands’. Senest har hun været med til at kuratere ”projekt STOL” som et led i Region Midtjyllands Europæiske Kulturfestival ”Genopdag”.
Andreas Svane, f. 1972, på Frederiksberg. Fra 1979 opvokset på Salling. Gik i lære i 1988 som skibstømrer på Fur og delte læretiden mellem Fur og Skive, udlært bådebygger i 1992. Siden 1995 bosat i Grættrup. Startede Nordic Wood Work for ca 5 år siden, sammen med Peter Nyby.
Finere detaljer i træ og genbrug af gamle trækonstruktioner har hans store interesse. Andreas er den håndværksmæssige tovholder og håndværker på ”projekt STOL”. Hos Seldeco er det genbrugt træ, og lokalt groet træ, der bliver til de smukkeste hylder, serveringsbrædder til tapas, skærebrædder og knivblokke, og en enkel nytolkning af en barnestol, man vil kunne møde.
Der er selvsagt noget at glæde sig til, når Seldeco åbner endnu en spændende udstilling!
Begge udstillere vil være til stede til ferniseringen for at fortælle om deres kunst og håndværk.
Foreningen er vært for et glas og lidt snacks.
Seldeco, Furvej 27, Selde, 7870 Roslev

Sponsorer

Projektet er støttet af Region Midtjylland gennem projektet "Selde som fremtidens landsby"

Vi bruger cookies, ved at du klikker dig videre til næste side, acceptere du hjemmesidens brug af cookies.
Du kan også acceptere cookies ved at klikke her