Østergårds jubilæum

30-01-2015

Torsdag aften mødte 36 nysgerrige op for at høre mere om Østergårds jubilæums planer for 2016. Da fylder den 500 år og det skal fejres! En veloplagt bestyrelse havde forberedt en aften med mange informationer

Omdrejningspunktet er et skuespil, der tager udgang i gårdens historie i midt 1550erne, da den var ejet af hr Krabbe. Den har titlen, som vi har set på løbesedlerne:  " I krabbekløer".  Forfatteren Jens Jacobsen lagde ud med fortælling om sin fremgangsmåde og oplæsning af nogle lystige passager.  Han fortalte ligeledes om hvordan han forestiller sig sceneopbygning og handlinger omkring skuespillet.. Der skal bruges ikke blot skuespillere men også statister, sminkøse, syerske, praktiske folk til at lave kulisser og malerarbejde.

Desuden havde bestyrelsen ønsket en borgfest i løbet af dagene. Hanne Fransen, som egentlig er rejst fra Åsted, men som har været med i de tidligere borgfester, var blevet hidkaldt. Og hun have en hel drejebog at tage udgangspunkt i. Så vi får en fin fest.

MEN - - - dette er en jubilæumsfest, og der skal trækkes på alle de, der kan være med på alle niveauer. Børn, der i gamle klæder, leger, spiser og hygger sig, vi andre, der er i gamle klæder, går og "handler" og sludrer, andre igen, der rydder op, laver kaffe, laver mad, hjælper bag scenen. Med andre ord, vi har alle talenter for at kunne deltage.,

Reserver derfor dagene 17.,18. og 19. juni 2016  + orienteringsaftner og hvad deraf følger fra efteråret. På gensyn til festligt arbejde!!

Sponsorer

Projektet er støttet af Region Midtjylland gennem projektet "Selde som fremtidens landsby"

Vi bruger cookies, ved at du klikker dig videre til næste side, acceptere du hjemmesidens brug af cookies.
Du kan også acceptere cookies ved at klikke her