Generalforsamling i Brugsforeningen i Selde

01-05-2014

Seldes brugsuddeler: Vi gjorde det!
Mandag aften var over 80 mennesker mødt op i Fursundsalen til Selde Brugforenings generalforsamling.
Der har været stor tilfredshed i byen med Lasse (”Lavpris”) Petersens arbejde med at bringe Brugsens omsætning op i omdrejninger, da han overtog arbejdet for små to år siden.
Faktisk havde han kun regnet med at blive nogle måneder, men han gik så godt i spænd med bestyrelsen og fik så frie hænder i arbejdet, at han blev næsten to år og først overlod sin post til Karin, hans efterfølger, den 1.april i år.
Det var derfor også Lasse, som gennemgik årsregnskabet for 2013 og fremviste det fine resultat.
Han kunne bl.a. fortælle, at foreningen i Selde havde en væsentlig forøgelse af omsætningen i forhold til året før og i forhold til udviklingen i andre selvstændige foreningen i kæden.
Lasse lagde vægt på, at det var det gode samarbejde med Stella og Majbritt og alle de unge mennesker ved kassen, den tillid, som bestyrelsen har vist ham og kundernes venlighed og trofasthed overfor forretningen, som har givet udslaget.
Dertil kommer, at en rigtig god sommer med mange sommerhusgæster og turister og en mild vinter har bidraget til det gode resultat.
Den nye bestyrer Karin takkede for den gode modtagelse, hun har fået.
Det er vigtigt for hende at mærke, at folk kan lide at komme i ”deres Brugs”, og at den er en del af lokalsamfundet.
Karin vil gøre, hvad hun kan for at leve op til Lasse – og hun vil gerne overgå ham!
Berit takkede på vegne af bestyrelsen for det gode fremmøde og huskede alle på:
Vi ses i Brugsen!
 

Sponsorer

Projektet er støttet af Region Midtjylland gennem projektet "Selde som fremtidens landsby"

Vi bruger cookies, ved at du klikker dig videre til næste side, acceptere du hjemmesidens brug af cookies.
Du kan også acceptere cookies ved at klikke her