Maj 2021

Nyhedsbrev ang. kunst m.m. maj 2021

 


Efter lang tids stilstand, er vi nu ved at være oppe i omdrejninger her i Selde og på Fursundegnen. Vi startede i uge 15 med projektet: Vi rydder op på Fursundegnen. Dernæst fejrede vi forårets komme med pyntning af Soklen og fejring af Valborgaften den 30. april. I fejringen indgik en festlig parade fra Soklen ned gennem byen til Åndehullet.  

Midt i menneskemængden tronede Valborg i et elegant køretøj, der blev trukket af en ivrig menneskehest.  På vejen underholdt de søde cirkuskids fra Cirkusfabrikken med artisterier. På pladsen ved Åndehullet fortsatte artisterierne, og den fornøjelige aften gik videre med kagespisen, fremstilling af majkrans og musik leveret af Brian og Jakob. Rigtig mange mennesker var mødt op for at dele nogle festlige og hyggelige timer sammen. Tak til alle, der på forskellig vis gav deres bidrag til en fin aften.

Nu lørdag/søndag den 15. og 16. maj er vi spændte på, hvor mange der møder op på Gartnergrunden kl. 9 eller senere iklædt arbejdstøj for at tage fat på forskellige arbejdsopgaver.
Karsten Svenningsen, Henry Jørgensen, 2x Marianne (kunstner og forfatter) vil være til stede og lede og fordele arbejdet, som vil bestå i:
at rense og fylde det gamle bassin.
at fjerne alt det løse træ.
at markere og anlægge stier
at udføre diverse andre opgaver som beskæring/fjernelse af ikke hensigtsmæssig beplantning………
      
Sidste år forpurrede Coronaen afholdelsen af Skive Kulturdage, i år bliver det til virkelighed.

Fra lørdag den 12. juni til og med lørdag den 19. juni vil der foregå en perlerække af spændende ting rundt i Skive Kommune. Vi på Fursundegnen har grebet chancen for at vise, at vi lever et sted med mange forskellige kulturtilbud.

Kulturelt samråd udgiver et program både på papir og digitalt. Se også Skiveportalen.dk

Her kommer et kort rids over, hvad der kommer til at foregå på Fursundegnen.

På og ved Cirkusfabrikken afholdes Fursund Festival med masser af musik, optræden, legeland, forestillinger og meget mere, og det foregår både lørdag og søndag.

Lø. 12. kl. 11 – 17 Fursund Festival ved og i Cirkusfabrikken
Lø. 12. kl. 18 – 23 Festaften i Salen og Diskoteket Cirkusfabrikken
Sø. 13. kl. 11 – 17 Fursund Festival

Lø. 12.  1. hold 9 – 13 og 2. hold 13 – 17 fremstilling af lerkop ved Da Winti. Keramiker Thyge Thomasen vejleder. Kurset fortsætter og færdiggøres lø. 19. ved brænding i en nyfremstillet rakuovn.

Ma. 14. kl.15 - 17 oplæsning/fortælling i et af tårnene i Junget.

Ti. 15. kl.12,30 -14,30 åbne værksteder i Den gamle Købmandsgård i Thorum

On. 16. kl. 16,30 – 18 Croquis, oplæsning og Sava på Tømmerpladsen i Selde

On 16. og to. 17. kl. 19 – 21 Forfatterens favoritter kan opleves på en guidet tur rundt i Skulpturlandsby Selde. Forfatter Marianne Jørgensen fortæller. Start ved Da Winti.

Fre. 18.  kl. 17 – 21,30 korsang og senere fællessang Da Winti under ledelse af Dennis.

Lø. 19. kl. 19 – 21,30 koncert med The Quiggs i Da Winti.

Lø. 19. 1. hold 9 – 13 og 2. hold 13 – 17 Færdiggørelse og rakubrænding af lerkoppen ved Da Winti.

I ugens løb og alle andre dage kan man i Åsted gå ad Nissestien, der starter ved den gamle stenbro og fortsætter langs et hegn ned i skoven, videre omkring Østergård og tilbage - dernæst gå på opdagelse i Åsted for at finde gavlmalerierne rundt i byen.

Muligvis kobler flere arrangementer sig på. Derfor er det en god idé at orientere sig på Skiveportalen.dk og få de sidste nye oplysninger om åbningstider, betaling, mødesteder, tilmelding osv.

Margrete Møller.

14. maj 2021

Foldere med kort over skulpturernes placering i Skulpturlandsby Selde findes i Selde kirke, Seldeco og Selde Brugs. Ønskes en guidet tur kan man henvende sig til Margrete Møller 24443202 for at få en aftale.

 

Sponsorer

Projektet er støttet af Region Midtjylland gennem projektet "Selde som fremtidens landsby"

Vi bruger cookies, ved at du klikker dig videre til næste side, acceptere du hjemmesidens brug af cookies.
Du kan også acceptere cookies ved at klikke her