Januar 2020

Nyhedsbrev ang. kunst m.m. januar 2020
Godt Nytår

Overgangen fra et år til et nyt vil for de fleste sætte tanker i sving angående tid, dels tankerne om det forgangene år dels tankerne om det nye år, men også tanker, der indgår i det større perspektiv.

På min vej gennem Selde giver skulpturgruppen, der står på pladsen overfor Brugsen, anledning til tanker om tid, om forskellige epoker i menneskehedens historie og om forskellige kunstneriske udtryk.

Peter Olsen kalder sit værk: I Tid.

Han skabte det i årene 2014-2015. Som det står placeret udsat for vejr og vind, sker der forandringer med værket. Meget tydeligt har koralklumpen anbragt i et betonkar været genstand for forandring og forundring. Mange vækster har i tiden siden 2015 sat sig for at indtage koralklumpen, ligesom vandet i karret også indtages af forskellige vækster afhængig af, om vandet er tørret ud eller næsten fylder karret. En spændende plantevækst er i færd med at omdanne værket og tilføje det en ny historie.

Vi kan følge det som naturens eksperimentarium.

Mange af de kunstnere, der er repræsenteret her i Selde, har TID som et vigtigt element i deres værker. Konferencen i 2018 havde netop titlen: It´s all about time.

I næste brev vil planerne for Skulpturlandsby Selde 2020 blive omtalt

I november mistede jeg mit adressekartotek. Det føltes som en katastrofe. Nu har jeg så vidt muligt genetableret kartoteket og vover at sende et Nyhedsbrev af sted.

Alle jeg sender til har på et tidspunkt sagt ja til at modtage et brev. Hvis I kender nogle, som gerne vil have et brev, modtager jeg gerne adresserne, ligesom jeg sletter adresser, hvis nogle ønsker at ophøre med at være på listen.

Altså: Jeg håber at få en tilbagemelding fra folk, der ikke ønsker et Nyhedsbrev.

 

Margrete Møller                                                                                                   15. jan. 2020

 

 

Sponsorer

Projektet er støttet af Region Midtjylland gennem projektet "Selde som fremtidens landsby"

Vi bruger cookies, ved at du klikker dig videre til næste side, acceptere du hjemmesidens brug af cookies.
Du kan også acceptere cookies ved at klikke her