April 2016

Nyhedsbrev ang. kunst med mere april 2016

I tirsdags dukkede skulpturen Valborg op igen efter 2-års fravær. Karen Bunten kom med hende, og nu sidder Valborg ved indkørslen til byen og har vældig lyst til at blive fejret.

Med meget kort varsel bliver alle derfor inviteret til at være med til fejring af Valborgdag og aften og dermed hilse foråret velkommen.

Læs nedenstående breve og tag imod chancen for at være med.

Brev fra Johnny Hougaard, Blomstermanden

Forårshilsner Karen Birch Bunten

 

For et år siden startede ”Den vandrende buket” netop Valborgaften, derfor vil det være herligt med en slags ny udgave, hvor alle der har lyst kan være med til at pynte op. Det kan være at sætte en buket blomster ud til vejen, sætte blomster på Soklen eller andre steder til fornøjelse for os alle.

Det vil være fint allerede at pynte op i morgen fredag.

Blomstermanden, Johnny, vil på et tidspunkt lørdag formiddag hente en del af blomsterne, der står på Soklen og tage dem med ud til stranden ved Kjeldgaard og lave et naturkunstværk, hvor Seldes blomster vil indgå. Kl.20,30 er alle velkomne derude medbringende en blomst.

Hvad der vil ske i på Soklen kl. 15,30 vil afhænge af de idéer, der kommer frem blandt de personer, der møder op mellem 10 og 12 lørdag formiddag. Karen Bunten vil tage imod og med hendes sprælske fantasi vil det sikkert lykkes for hende at sætte gang i et eller andet. Det bliver spændende at se og være med.

Kan det lade sig gøre at samle folk med så kort varsel? Det vil vise sig.

Onsdag aften kl. 19 afholdes 3. fællesmøde i Projekt Grasslands i Åstedet, Åsted. Mødet er igen åbent for alle interesserede.  Birgitte Kristensen og Lene Noer er i maj inviteret til Amsterdam for at fortælle om projektet.

Margrete Møller                                                                                                   28. april 2016

 

Sponsorer

Projektet er støttet af Region Midtjylland gennem projektet "Selde som fremtidens landsby"

Vi bruger cookies, ved at du klikker dig videre til næste side, acceptere du hjemmesidens brug af cookies.
Du kan også acceptere cookies ved at klikke her